Online booking

Glade gæster:

Fin overnatningssted. God beliggenhed. Rar reception, som åbnede til den gamle kirkesal, for at vi kunne se de smukke mosaikker. 😊
Betty, booking.com 29. maj 2017
 
Et vandrerhjemsophold, hvor servicen altid er i top. Du får det du betaler for på et vandrehjem, samt en fantastiks god service fra personalet. Vi overnatter der hver gang vi er i Næstved.
Vibeke, booking.com 11. november 2015
 
Dejligt vandrerhjem, med en central beliggenhed i forhold til ex Arena Næstved som var grunden til at jeg nu har boet her de sidste to år
Povl, danhostel.dk 14. november 2016
 

Dejligt ophold, og rigtig rart, at man kunne have hunde på værelserne. Vil helt klart anbefale jer til andre og gerne komme igen ved behov.
Yanne, danhostel.dk 26. september 2016

Sov godt på Hostel Næstved

Vi har 122 senge fordelt på 30 værelser.
 

Comfortværelser med hotellook inkl. stor morgenbuffet:

2 til 3 opredte enkeltsenge. håndklæder, bad og toilet, skrivebord, lænestol & tv.
 

Økonomiværelser med køjesenge og vandrerhjemscharme:

Værelser med 2 enkeltsenge og 2 køjesenge, bad og toilet og tv.
Økonomiværelser med 4 til 5 køjesenge (5. seng er en udtræksseng) og bad og toilet.
Økonomiværelser med 2 til 6 køjesenge. Fælles bad og toilet på gangene.
Alle værelser har allergivenlige dyner og puder, bord, stole og garderobeplads. Flere værelser med egen altan.
Der er gratis trådløst internet på alle værelser.

Flere værelser er særdeles velegnede for bevægelseshæmmede: Ingen dørtrin, brede døre, store rummelige badeværelser med toilet og skydedøre. To værelser har armstøtte ved toilettet. Ring til os, hvis du ønsker handicapvenligt værelse.

På økonomiværelserne kan du selv medbringe sengelinned eller du kan leje linned og håndklæder hos os. Det er ikke tilladt at anvende sovepose og lagenpose.

Mulighed for tilkøb af morgenmad og madpakke.

Værelset står til rådighed fra kl. 16.00 på ankomstdagen til kl. 10.00 på afrejsedagen.

Værelsesnøglen samt nøglebrik til hoveddøren giver adgang til Danhostel hele døgnet.

Ophold på Hostel Næstved er inkl. slutrengøring, men vi forventer, at du efterlader værelset ryddeligt.